8 børn, sagde du?

I går puttede jeg 8 børn! (Jamen så mange børn har vi jo slet ikke???!!!) Nix! Vi har 3 af slagsen. 3 skønne, søde, bløde, kønne, milde, vilde, overlækre børn. Hjemmelavede. Lavet af kærlighed, i kærlighed, med kærlighed. Der er simpelthen så meget kærlighed involveret. Men det er nu underordnet, i denne sammenhæng. I går var det søndag. En dejlig søndag. Jeg havde tid med mellemstebarnet, til at være nærværende kreamor og tegne/male det monster, der for tiden gør det lidt svært, at falde i søvn. Min mand (der åbenbart ikke kan få nok af græs) brugte et par timer, af sin halve fridag, på at gøre havetraktoren klar til en ny sæson. Og den dejlige...

Chock! olade…

Nu skal I høre noget sjovt. Jeg har engang hørt om en, der havde fået lov til at låne sin venindes søsters lejlighed i København nogle dage i en ferie. Det var efter sigende helt perfekt; for søsteren havde jævnaldrende børn, så der var alt, hvad pågældende familie skulle bruge af udstyr til deres børn, og jeg har hørt, at de var eldevilde over den slags feriekoncept! Men nu skal I bare høre: Konen (altså hende jeg har hørt om) blev en aften -efter at børnene var lagt – virkelig sukkertrængende, og besluttede egenhændigt (som jeg har fået det fortalt) at gå om bord i en plade meget lækker øko-chokolade, fundet i en køkkenskuffe, hvor...

Logistik-tak

I 4 ½ år har vi boet i hvad der må betegnes som vores drømmehus. Ikke i byen og ikke på landet. I en gedigen villa uden de store vedligeholdelseskrav, med en stor have som børnene kan boltre sig i, i en hyggelig landsby midt på Fyn. Da vi flyttede herud (fra lejligheden i storbyen) vidste vi godt at det ville kræve en bil nr. to. En konebil. Mors dyt. Og dét fik vi: En gammel Opel Corsa fra 1995. Nu er den død. Og hele vinteren har vi klaret os med vores – noget nyere – store, rummelige familiebil med plads til et utal af autostole på bagsæderne, barnevogne, kufferter und alles. Vi har...

En hund efter kaffe?

Jeg er kaffedrikker med stort K! Kan egentlig godt lide te, men det er aldrig rigtig blevet noget jeg “trænger” til. Desværre! Der findes så mange spændende smagsvarianter, og det signalerer på så mange måder “velvære” og “jeg passer på mig selv-hed”. Sagen er bare den, at det nok aldrig bliver mig. I to (af tre) graviditeter, var jeg tvunget til at drikke te, fordi min krop nægtede mig at drikke kaffe, og i de måneder det stod på var jeg rystende nervøs for at min kaffelyst – oh ve og skræk – var forsvundet for altid, som min svigermor i øvrigt beretter, at det skete for hende, men jeg nød at være tedrikker, den stund det...

Here we go

En hverdagsmors bekendelser. Sig adjø til den sminkede facade og kom indenfor i mit hverdagstanketrommerum.  På matriklen er der tre børn, en mor (that’s me), der er på barsel og en far der arbejder virkelig meget. Her er kreative tanker og mange forestillinger om at græsset måske er grønnere…du ved…der ovre på den anden side. Er det bare mig? Eller er vi opdraget til at tro at andre mennesker er kommet nemmere til deres lykke? – At andre mennesker har nemmere ved at holde huset rent og pænt fordi de har sødere (læs: færre) børn? At andre mennesker er mere tilfredse med deres jobs? At andre mennesker altid har smurt de sundeste og mest overskuds/kreaagtige madpakker til deres afkom...