Logistik-tak

I 4 ½ år har vi boet i hvad der må betegnes som vores drømmehus. Ikke i byen og ikke på landet. I en gedigen villa uden de store vedligeholdelseskrav, med en stor have som børnene kan boltre sig i, i en hyggelig landsby midt på Fyn. Da vi flyttede herud (fra lejligheden i storbyen) vidste vi godt at det ville kræve en bil nr. to. En konebil. Mors dyt. Og dét fik vi: En gammel Opel Corsa fra 1995.
Nu er den død.
Og hele vinteren har vi klaret os med vores – noget nyere – store, rummelige familiebil med plads til et utal af autostole på bagsæderne, barnevogne, kufferter und alles.
Vi har klaret os, fordi jeg er på barsel og fordi manden i huset arbejder slemt meget fra marts til oktober, men knapt så meget i de kolde måneder. Der har sågar – tro det eller lad være – været dage, hvor den har holdt stille i indkørslen HELE dagen!!!
Men eftersom det nu ER blevet marts, og den barslende mor ikke er sådan én der holder sine børn (de to store forstås) hjemme hver dag, så er der VIRKELIG blevet lagt pres på logistikchefen, for at få det hele til at gå op. “Han” (Logistikchefen, hvem han end er!!?) har så at sige skullet smøge ærmerne op.
I de sidste par uger kunne en dag – for en barslende mor som mig – have set således ud:

Ved 7.30 tiden har vi fyldt bilen op med husstandens børn og voksne (den 1½ time der ligger forud, er et kapitel for sig), er kørt til de grønne græsarealer der udgør min mands arbejdsplads (han er golftræner), har sat ham af, er kørt videre til den by hvor vores ældste netop er startet i skole (eller miniSFO, for at bruge de korrekte termer, men hun skal i hvert fald være der når det ringer klokken 8!) har bakset 3 børn ud af bilen, modtaget overbærende blikke fra mødre med håret sat og fædre med nystrøgede skjorter, tænkt: “jeg når i bad i morgen!!! måske!”, kysset barn farvel, kørt videre til børnehave, bakset -nu kun- 2 børn ud af bilen, indset at jeg har glemt [indsæt selv ét eller andet 3-årig skulle have haft med i børnehaven; frugt, sutsko, drikkedunk, bamse..], forklaret 3årig at man godt kan undvære denne “ét eller andet” til man kommer hjem, kysset – nu måske grædende- barn farvel, kørt hjem, lagt træt baby til formiddagslur, tænkt: “Kaffe! NU!”, tømt opvaskemaskine, samlet vasketøj..[indsæt selv ALLE huslige opgaver!!!], drukket kaffe (AAAAAAAhhhhhhhhhh!!!!) taget baby op fra formiddagslur, givet ham frokost, leget med ham, pakket ham i bilen for at køre efter skole- og børnehavebarn inden baby skal sove igen, handlet [indsæt selv hvor mange børn du vil have med] kørt hjem, puttet baby, serveret eftermiddagsmad for vågne børn…bla, bla, bla… lavet aftensmad, puttet børn i nattøj, sat dem i bilen!!! kørt til græsarealer, hentet mand, kørt hjem, puttet børn, ryddet op…!
Godt, det ikke var den dag med fritidsaktivitet…
Nå! For at gøre en lang historie kort: (ZU SPÄT!!!) så har Logistikchefen i dag købt en bil til! Det måtte blive sådan.
Den kan vi hente på onsdag. DET.BLIVER.GODT.
I bilen på vej hjem fra skole i eftermiddags sagde 5årig, efter at have været med ude at handle (hvor der- i anledning af det fantastiske vejr- blev købt en is):
“Mor, man kan godt sige, at du faktisk er lidt en slags taxa… og lidt en isbil”..

Hav en dejlig aften.