8 børn, sagde du?

Suk! (-ker)

I disse dage er jeg alenemor. Jeg er i bogstaveligste forstand græsenke. Min mand korrigerer dygtige golfspilleres golfslag på nogle velplejede græsanlæg sydpå og jeg holder skansen herhjemme så længe. Det er ikke det bedste jeg ved, sådan at være alene hjemme…  Men det har også visse fordele:

  •  Hhv. 8 og 10 timers nattesøvn gør VIRKELIG meget godt for sjælen og overskuddet.
    … (i hvert fald når der var TOP underskud på den konto) Vi snakker desværre ikke uafbrudt nattesøvn, for når ikke det har været vågen baby, så har det været vågen, ulykkelig 5-årig med brækket arm. Men jeg har ladet hele flokken slå lejr i dobbeltsengen, så de har været indenfor rækkevidde, og jeg har kunnet smække hovedet på puden i det øjeblik de tav og lukkede deres små glukker igen…
  • Anton Bergs påskeæg (der er på tilbud virkelig mange steder) er mine. Og kun mine!
    (..bortset fra de to der var “til Morfar fordi han gættede at gækkebrevet var fra mig, mor.”
    Æøøøhhhhhh!?
    [indsæt billede af 34 årig, der med store øjne og lang næse ser påskeæggene forsvinde]
  • Lige om lidt kan jeg se lige hvad der passer mig i fjerneren.
  • Derefter kan jeg gå ind til alle ungerne i dobbeltsengen og inhalere dem én efter én.

…men det var vist også dét. Og sagen er; jeg ville endnu hellere gøre alle ovenstående sammen med bortrejste golftræner. Jeg har faktisk giftet mig med ham, fordi jeg smaddergerne vil være sammen med ham.  Nå ja… og dét må så blive det 5. punkt:

  • Det er rart at glæde sig til at han kommer hjem igen <3

Og det var så ugens – på alle måder – sukkersøde indlæg. 😉 God lørdag aften!

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

8 børn, sagde du?