Ugens ord vol. 1

Jeps! Så er det tid til at indføre et ny fast tilbagevendende indlæg her på bloggen.
Jeg falder nemlig af og til over ord, der enten irriterer mig eller fascinerer mig. Ord der giver grimme, fjollede eller smukke associationer. Ord der ligger godt eller dårligt i munden. Ord der bliver brugt for lidt. Eller for meget.
Dem vil jeg dele med jer i et – meget subjektivt – fast ugentligt indlæg.
Here goes..

Ugens ord er:

Rumleriller

Dér lader vi det lige stå lidt…

Prøv at smag på det: “Rumle-riller”…
Den er god, synes jeg.
Jeg faldt over det på vores sommerferie i Nordsjælland. På vejen stod et skilt, hvor der stod: “Forsøg med Rumleriller” og jeg kunne ikke lade være med at smile. Rumleriller… Rumleriller…
Lyder det ikke hyggeligt?
Egentlig er det de dér riller som vejvæsenet kradser op langs midterstriberne, så søvnige bilister bliver på deres egen banehalvdel. De bliver så at sige “rumlerillet”, hvis hjulene er på vej over i modsatte vejbane.
Jeg synes fantastisk godt om konceptet og egentlig også om navnet i sig selv, men undrer mig også en smule… Rumleriller alligevel?
Man kunne have kaldt dem så meget andet: Støjfurer? Larmefordybninger? Advarselshak? Navne med Pondus og format og en vis portion alvor.
Men man valgte altså Rumlerillerne… (Åh at have siddet med til det møde, hvor dét blev besluttet!!!)
Det giver måske i virkeligheden også de fedeste associationer. Jeg ser det for mig:
“Det Store, Grumme, Grinende Vej-Væsen”, der kommer og “RUMLE-RILLER” dig, hvis ikke du kører ordentligt!!!

God mandag! Kør pænt!