Ugens ord vol. 2

Badabum. Så skal vi til det igen.
Denne uges ord er sådan et der fungerer bedst mundtligt. Helt klart.
Det er sådan et ord, som man snubler over, hvis man skal læse det.
I tale er ordet poetisk og let. På skrift – not so much poetisk og let.

Ordet er:

Blegrød

Hvad læste du?? Helt ærligt? Ble-grød? eller bleg-rød?

Jeg læser ble-grød. Altid. Og får opkastfornemmelser. Det lyder simpelthen for klamt. BLEGRØD!!!? Måske er jeg den eneste, og så er det nok bare mig, der har haft små børn for længe..!?
Ble – grød! Yaks!

Det er egentlig lidt synd  – både for blegrød selv, men faktisk endnu mere for de ord, som blegrød bliver sat ved siden af. De blegrøde gardiner f.eks…! De har det helt ærligt ikke ret godt. Jeg får ufrivillige associationer til hvad de gardiner har været brugt til, mere end jeg får et reelt billede af smukke sart-rosa gardiner..
Og det er jo i virkeligheden dét som ordet gerne vil: Det vil gerne være poetisk malende, være bleg-rød, stille og uskyldig… men det dur bare ikke. Helt ærligt! Det bliver larmende, brovtent og klamt…
Måske var det bedst, hvis vi lod ordet hvile i fred… Og lod gardinerne være rosa, lyserøde eller laksefarvede. I don’t care..

Bare ikke blegrøde… altså!