Ugens ord vol. 4

Denne lørdag morgen sidder jeg i et kort øjeblik og dvæler ved en kop kaffe… (Ov, dvæle var i øvrigt også et ret godt ord!!)

Jeg nyder kaffen og træerne udenfor vinduet, hvis farver vidner om at sensommeren er ved at blive til efterår. Og det er dejligt. Kaffen smager godt og ungerne lader op til turen på golfbanen lige om lidt (den vi også tog sidste weekend, og forrige og forrige… Læs om det her!)

Som jeg også tidligere har skrevet om (her), så drikker jeg ikke så meget te.

Og jeg drikker ihvertfald slet ikke:

Citronte

der er ugens ord.

Mine øjne læser ikke, at det er noget med “te.” For som regel når et ord ender på -te så udtales det jo med en [ø] lyd til sidst. Og derfor ser mine øjne: ci-trånn-tøh

Det lyder ikke som noget man skal drikke. Mere som noget man kan være eller blive. Jeg forestiller mig at en stramtantet person også kunne kaldes en citronte!

Måske sort snak denne dejlige lørdag morgen, (jeg skulle nok alligevel have valgt ordet “dvæle”…) men ikke desto mindre vil jeg kaste ungerne i bilen, køre på golfbanen og forsøge at lade være med at blive en citronte…