Ugens… månedens… what ever…. Ordet er: Deleligt Ikke dejligt. Ikke delight. Ikke belejligt og ikke delelejlighed… Men tænk hvis der belejligt fandtes en dejlig delelig delelejlighed? Oh delight!!! Ud af ovenstående, tossede sætning, kan jeg udlede, at jeg – som mange andre øvede (Og det er man vel ofte som 34årig) læsere- læser ordene i helheder. Genkender ordbilledet. Man staver sig altså ikke igennem ordet længere. Det er dét, der gør en evt. oplæsning flydende; man har allerede genkendt det (de) næste ord i sætningen. Hjernen læser fremad. Det er vist ret normalt. Og derfor kunne sætningen, ved en meget hurtig skimning komme til at lyde: “Men tænk hvis der dejligt fandtes en dejlig, dejlig dejlighed? Oh...