Here we go

En hverdagsmors bekendelser.
Sig adjø til den sminkede facade og kom indenfor i mit hverdagstanketrommerum.  På matriklen er der tre børn, en mor (that’s me), der er på barsel og en far der arbejder virkelig meget. Her er kreative tanker og mange forestillinger om at græsset måske er grønnere…du ved…der ovre på den anden side.
Er det bare mig? Eller er vi opdraget til at tro at andre mennesker er kommet nemmere til deres lykke? – At andre mennesker har nemmere ved at holde huset rent og pænt fordi de har sødere (læs: færre) børn? At andre mennesker er mere tilfredse med deres jobs? At andre mennesker altid har smurt de sundeste og mest overskuds/kreaagtige madpakker til deres afkom og i øvrigt altid ser nysminkede og nyfriserede ud? (altså ikke børnene, forstås)
Hmm… en snert af den følelse kender forhåbentlig andre end jeg. Og som det overordnet ser ud, er jeg også overordentligt tilfreds med tingenes tilstand her på matriklen. Altså lige bortset fra alt det jeg ikke er tilfreds med.
Men jeg HAR faktisk skønne, velfriserede børn og en VIRKELIG lækker mand (han er sgu egentlig også meget sød) og jeg HAR også gjort rent en gang imellem, men vi drømmer, gør vi… om dét der omme på den anden side af hækken…
Nu har jeg lavet en blog – fordi jeg gerne vil fortælle hvordan det rent faktisk forholder sig her. Nogle gange kommer det til at handle om amning, andre gange om havearbejde(NOT).
Nogle gange lort andre gange lagkage. Så kan du jo læse med – hvis du orker flere af min slags.
Tanker og streger er ærlige hverdagsudsnit. Værs’go’!

Sådan så det f.eks. ud da vi forsøgte at forevige mor, far og børn – i vores ellers grønne have – ved mindstemandens dåb i sensommeren. Et barn græd, en onkel trøstede, et 4. barn sneg sig med i opstillingen. Nobody’s perfect.