Ugens… månedens… what ever…. Ordet er: Deleligt Ikke dejligt. Ikke delight. Ikke belejligt og ikke delelejlighed… Men tænk hvis der belejligt fandtes en dejlig delelig delelejlighed? Oh delight!!! Ud af ovenstående, tossede sætning, kan jeg udlede, at jeg – som mange andre øvede (Og det er man vel ofte som 34årig) læsere- læser ordene i helheder. Genkender ordbilledet. Man staver sig altså ikke igennem ordet længere. Det er dét, der gør en evt. oplæsning flydende; man har allerede genkendt det (de) næste ord i sætningen. Hjernen læser fremad. Det er vist ret normalt. Og derfor kunne sætningen, ved en meget hurtig skimning komme til at lyde: “Men tænk hvis der dejligt fandtes en dejlig, dejlig dejlighed? Oh...

Ugens ord, er faktisk sidste uges ord, men gør det ikke til et ringere ord. Tværtimod er ugens ord, der egentlig er sidste uges ord, måske grunden til at sidste uges ord blev til denne uges ord… Forvirret? 😀 Ugens ord er: Svinkeærinder Og ugens ord et yndlingsord. Både fordi jeg er ret god til netop den slags ærinder. Og så fordi det bare er et fedt ord. Som barn kendte jeg udmærket ordets betydning, jeg var nok allerede dengang god til (slem til) den type ærinder og har nok hørt  fra mine forældre, i ny og næ, at noget skulle laves “uden svinkeærinder”, men havde altså mine udfordringer med helt at forstå, hvad det...