Ugens ord vol. 2

Ugens ord vol. 3

image

Frosne ærter forklædt som fredagsslik?

Ugens ord, er faktisk sidste uges ord, men gør det ikke til et ringere ord.
Tværtimod er ugens ord, der egentlig er sidste uges ord, måske grunden til at sidste uges ord blev til denne uges ord… Forvirret? 😀

Ugens ord er:

Svinkeærinder

Og ugens ord et yndlingsord. Både fordi jeg er ret god til netop den slags ærinder. Og så fordi det bare er et fedt ord.
Som barn kendte jeg udmærket ordets betydning, jeg var nok allerede dengang god til (slem til) den type ærinder og har nok hørt  fra mine forældre, i ny og næ, at noget skulle laves “uden svinkeærinder”, men havde altså mine udfordringer med helt at forstå, hvad det egentlig var for et ord. Noget med at svinge? Noget med ærter?
Jeg forestillede mig i hvert fald små, trillende grønne ærter på slingrekurs… indtil jeg forstod, at det ikke var ærter, men ærinder der var tale om…
Måske jeg et sted – undervejs i forståelsesprocessen – var omkring at tro, at det hed svinggerninger…? I så fald ville jeg nok ikke være den eneste.

Men det hedder altså svinkeærinder, og jeg kan godt finde på eksempelvis at bede mine børn “tage nattøj på uden svinkeærinder” …
Det lykkes langt fra altid… men det er ok. For hvis ikke vi lavede svinkeærinderne, var der jo heller ikke mulighed for at bede os, lade være med at lave dem. Og det er ordet altså for godt til!!!
Så længe leve “svingærterne”, “svinggerningerne” “skinkeærmerne” og “svinkeærinderne”… I hvert fald en gang imellem..

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugens ord vol. 2